Hvad er en besjæling?
Besjæling betyder kort sagt, at man i en given tekst giver et begreb eller en ting menneskelige egenskaber. Dette virkemiddel bruges af mange forfattere.
Når en forfatter skriver fiktion, gør hun/hun brug af en række litterære og sproglige virkemidler. En af disse virkemidler, som særligt kan give historie og livvidde, er virkemidlet besjæling
Arbejder du med analyse af besjæling i en tekst, så stil følgende spørgsmål:
Hvad opnår forfatteren ved at bruge virkemidlet besjæling?
Hvilke præcise steder i teksten er besjæling særligt anvendt?
Hvad ville forfatteren ikke have opnået, hvis dette virkemiddel ikke var anvendt?
Hvad er en komposition
Den måde, en fortælling er bygget op på, kaldesi tekstens komposition. Det er den rækkefølge, forfatteren har valgt at præsentere hændelserne i. Kommer hændelserne i teksten i den rækkefølge, som de sker, så kalder vi dette kronologisk rækkefølge.
Se også “rammefortælling” for andre metoder til opbygning af en tekst.
Hvad er en rammefortælling?
En rammefortælling er et underbegreb til komposition, og således en måde at strukture teksten. Der er således take om en anden måde at bygge en fortælling på. I en rammefortælling er der en ramme rundt omkring selve handlingen. Det klassisk eksempel er f.eks., at vi i starten af bogen, teksten eller filmen befinder os i slutningen af handlingen. Ofte vil man til sidste i teksten vende tilbage til dette sted.
Et eksempel på dette er bogen The Eye of the World af Robert Jordan, hvor forfatteren har valgt at starte fortælling langt efter handlingen i selve teksten påbegyndes.
Arbejder du med analyse af en rammefortælling i en tekst, så stil følgende spørgsmål:
Hvad synes du om en komposition, hvor du allerede fra begyndelsen ved, hvad det ender med?
Hvordan forstår du slutningen og starten? Er der overensstemmelse mellem disse?
Hvad ville forfatteren ikke have opnået, hvis ikke en rammefortælling var anvendt?
Hvad betyder flashback?
Når man i en tekst eller en film tænker tilbage – og handlingen dermed flyttes tilbage i tiden, kalder vi dette for et flashback. Det er særligt en teknik som er anvendt i krimier eller detektivhistorier. I begyndelsen er der begået et mord, og detektiven ruller nu tiden tilbage og får løst mysteriet om, hvordan det fandt sted osv.
På film benyttes den klassiske filmteknik at optagelsen skifter gennem bølgende bevægelser og et filter tilknyttet optagelsen.
Hvad er forudgreb?
Hvis en forfatter ikke benytter sig af falshback, så kan det være, at der gøres brug af forudgreb for at opnå samme effekt i fortællingen. Står du med spørgsmålet omkring, “hvad betyder forudgreb”, så betyder det kort sagt en varsel.
Hvis man anvender forudgreb, så gives der et varsel i fortællingen om noget, der vil ske senere, men som ikke er sket endnu. Det kalder vi et forudgreb.
Denne teknik benyttes mere ofte end hvad vi tror, fordi vi er så vant til brugen heraf. Eksempler på en sådan brug kan f.eks. være “Hanne kunne ikke vide, at Hans havde helt andre planer …” eller “deres telefoner funklede pludselig lysende og ildevarslende …”
Arbejder du med analyse af en forudgreb i en tekst, så stil følgende spørgsmål:
Hvilken virkning giver det, at bruge flashback og forudgreb?
Hvilken stemning blev der skabt i teksten igennem brugen af forudgreb?
Kunne forfatteren have opnået det samme med brugen af et flashback?
Hvad er miljøskildringen?
Miljøsikring ses gennem det tidspunkt og det sted, fiktion udspiller sig i, kalder vi miljøet. Man kan ofte opleve at en forfatter ikke har skrevet, hvor historien egentlig foregår, men så må vi læse mellem linjerne og ud fra nogle relevante elementer gennem teksten selv udlede, hvor i verden og hvilket tidspunkt i historien, vi befinder os.
Hvis der eksempelvis er snedækket bjerge, må vi udlede, at vi ikke er i Danmark. Hvis personerne er danskere, men lever i hytter uden elektricitet, må vi udlede, at historien foregår i en forgangen tidsperiode. Herefter må vi lede efter andre elementer som kan fortælle os mere omkring tiden.
Hvad er en morale?
En morale er det underliggende budskab i den historie, lydbog eller film du ser/læser. Det er en lektion, der lærer dig, hvordan du skal opfører dig ude i den virkelige verden. Nogle gange kan moralen i en historie udtrykkeligt angives løbendes i historien og ekstra udtrykt gennem slutningen af historien. Ellers må historiens læsere eller lyttere måske selv bestemme historiens moral.
Arbejder du med analyse af en forudgreb i en tekst, så stil følgende spørgsmål:
Hvad skal vi lære af denne fortælling?
Hvad synes du om, når fiktion er moralsk?
Hvad er et tema?
Alle former for fiktion har et tema. Vi kan eksempelvis skelne mellem, hvad fiktion handler om og hvad det drejer sig om gennem teksten. Eksempelvis handler kærlighed som f.eks. kan direkte igennem dette citat “I may not be a smart man, but I know what love is”.
Hvis vi skal finde temaer i tekster, kan det være en god idé at finde modsætningspar. Arbejder du med analyse af en forudgreb i en tekst, så stil følgende spørgsmål:
Hvilke modsætningspar/modsætninger finder du i teksten?
Bliver disse forstærket igennem teksten og slutningen?
Hvor tydeligt er teamet i teksten? Hvor meget skal du læse, før det står klart for dig?